Retfærdighed = Mord!! Frit for alle.

Dag:irl
Dato:irl
Vejr:mørkt og koldt
Sted:i en af de lange gange.
Omgivelser:billeder og smukke vægge.
Årstid:forår
Tid:22.23

Demetri havde sneget sig ind på kongen slot han, søgte kongen for at dræbe ham.
Han ville have hævn for den smerte den konge havde pårført Demetri og hans søster
Ribanalon, han mørkede følelsen af hadet og følelsen af smerten dengang kongen havde
taget hans mor fra ham, og selvfølgelig hans søster. Han stak tungen ud en tid for at dufte
om der kom nogen vagternde havde ikke engang set ham, men han viste at inden længe
ville de kunne lugte ham han skulle handle hurtigt.

Katherine, En pige med mørke brunt hår, brune øjne, og en tjeneste pige uniform, kom gående ned ad gangen. Hun var vantil det. Hun arbejdede for kongen. Hun var ikke rigtigt tilfreds, men hun sagde ikke noget. Hun var opdraget til at holde sine meninger for sig selv. Hun kom næsten løbende ned af gangen, fordi kongen havde sendt bud efter hende. Hun løbe ud af en dør, for at skyde genvej. Hun stoppede pludselig op. Hun kunne lugte noget. Hun så sig rundt. Var det vagterne? Eller var det en indtrængene? Hun kneb øjnene sammen, og så rundt.

Demetri tog nu en hånd over hendes mund og liv så hun intet kunne.
Han havde gemt sig i skyggernde som alle djævle kunne, selvfølgelig
ikke når nogen holdte dem til fange/nede som Demetri gjorder med
denne pige, han stak tungen ud og duftede til hende *en djævel* i
det at han tog rundt om hende hviskede han meget meget lavt-
Hvis du kæmper imod eller skriger, knækekr jeg narken på dig"
han duft nu igen til hende det var sjælden man så kvindelige djævle.
Han trak hende nu op af væggen så hun stod med ryggen op af væggen
og han foran hende, han holde nu en arm på var hendes skulder,
"ssshhh" hviskede han, han havde sort hår og var meget smuk.
Hans metalliske grå øjne så ind i hendes, de var smukke og dybe.
Og samtidig kolde, døde, dyster og mystiske.

Kath fik et chok, og blev fuldstændig tavs. Hun skreg næsten aldrig. *Hans held* Tænkte hun. Hun så roligt på ham. Der var ikke den fjerndeste panik i hendes blik, eller ansigt. Hun stirrede på ham. Hvem var han? Og Hvorfor truede han hende sådan. Hun tvivlede lidt på om hun skulle irriteret ham, og gribe fat i hans hænder, og skubbe dem væk, men det gjorde hun ikke. Hun lod ham jage med hende, og true hende. Hun havde det som om han virkelig mente det. Hun fulgte med da han trak hende op af væggen. Hun så på ham. "hvem er du?" hviskede hun, næsten lydløst. Hun så ham ind i øjnene, med spørgelse der lyste langt ud af dem.

"Det lige meget" sagde han og kiggede sig omkring.
"Hvor er kongen" sagde han og strammede grabet om
hendes skulder. Han kunne blive slået ihjel for dette og
tjenestepigen med, derfor ville han havde at de hviste så lidt
om hinanden som overhoved muligt. Han så på hende dervar ikke
ansgt i hans øjne men en vrede, han ville have hævn, hævn over
for at kongen tog hans mor fra ham og hans søster.!!!!

Kath hørte noget. "Gem dig!" Hviskede hun bestemt. Hun skubbede ham ned bag en busk. Vagterne kom løbene. De så hende. De kom begge to hen til hende. "Har du set nogen?" Det var den ene. Hun nikkede. "Han var fuldkommen skør og fablede om at i ikke kunne passe på noget" svarede hun, og trak på skulderne. De så begge på hende. Hun sukkede. "Han løb den vej" sagde hun, og pegede i den modsatte retning af hvor ham djævlen rigtigt var. De nikkede og løb den vej. Hun så efter dem. *Så nemt* tænkte hun. Hun vendte sig mod ham drengen. "Hvem er du?" spurgte hun igen.

Demetri blev ret så forbavset over hende, hun skjulte ham.
Han kiggee først den vej vagternde løb hen til, de var væk.
Han kiggede nu på pigen, "Kald mig Demetri hvis du vil" sagde
han og kiggede på hende med et kold ansigtet, "Hvor er han"
sagde hun og så pireligt på hende. Han havde ikke regent med
at en tjener ville hjælpe ham med sådan noget, men samtidig
hun var jo selv en Djævel. Han stak tungen ud i få sekundter
for at lugte til lugten de vagter som lige havde været der var
mennesker, så de ville ikke have kunne lugte ham, men det
undrende ham at kongen valgte mennesker til sådan et vigtigt job.

Kath nikkede. "Demetri.. Okay.." hun tvivlede lidt på om hun skulle sige det, eller lade vær. Hun havde nu regnet ud at det var noget hævn noget. Hun kunne kongen og hjælpe Demetri, eller hun kunne gå ud og finde vagterne med det samme. Hun så væk mens hun tænkte. Så fnys hun. "Hævn?" Hun så på ham, og vidste at han skulle bruge hendes hjælp til at kongen. Hun havde næsten bestemt sig hvad hun ville. Hun rynkede næsen, og så hen mod døren. Der var ikke nogen. Hun så på Demetri. Hun havde alligevel altid hadet kongen, så hvorfor ikke? "Kom!" hviskede hun, og listede hen til døren. Hun var meget vagtsom. Hun åbnede hurtigt døren, og kiggede ind. Gangen var tom. Hun så på Demetri, og gjorde tegn til at han skulle komme ind.

Kat havde allerede fåetr nok info syntes Demetri, han syntes ikke
hun skulle vide hans ærne, Han listede stille hen til døren og så at
der var en gang, Han kiggede nu afventende på Kat. Skulle han selv
gå eller ville hun føre an, hun kunne blive hængt for det hun var
i færd med hvis de opdagede dem, og Demetri fuldte med med på
dødens gang. Han så på Kat, "Føre du an eller hvad?" han stak kort
tungen ud, Hun duftede ret så lækkert, ikke på spise måden men
mere på den tiltrækkende måde. Han rystede tanken væk og konsent-
arede sig nu om sit ærne igen.

Alle konsekvenserne væltede ned over Kath. Hun tøvede, og stirrede frem for sig. Hun så ikke bange ud, hun så bare blank ud. "Hvad sker der egentligt hvis jeg hjælper dig? Bliver jeg drabt?" hviskede hun. Hun så frem for sig. Så rystede hun vildt på hovedet, og så på ham. "undskyld.. Jeg var lige væk et kort øjeblik," sagde hun, med undskyldelse i stemmen. Hun så rundt. "Bliv her. Kommer der nogen så gem dig i skyggen," sagde hun. Hun gik ned af gangen. Hun fugtede kort sine læber, for at lugte hvad og hvem der kom. Det lugtede som det plejede. Hun kiggede rundt om hjørnet. Der var ingen. Hun vendte om. "Bare kom" Sagde hun, højt nok til at Demetri kunne hører hende. Hun lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham.

Demetri kom i det samme ud af Kat's skygge, og stirrede bare på hende,
"Btw, du må selv finde ud af hvad der sker" han stak sin tunge ud og skævede
kort bagud, der kom en der inde i det rum foran dem, det spjættede i hans
krop, hvorefter han kiggede tilbage på Kat, og så afventende med truende
øjne, normalt ville Demetri være fjendelig men lige nu var der noget andet
det interressede ham, og det var hævn over kongen.