Opvokset af mørke.

Dag:irl
DAto:irl
Tid:12.12
Vejr:koldt regner
Sted:undergrunds banen.
Årstid:trist forår??



Demetri gik mellem et spor i mørkes, har var dejligt
og roligt der var nogen steder små lyde fra sikekrt andre væsner som
holdte til her nede endtil nu holde de sig på afstand af ham, han stirrede
tomt ud i luften, men han kunne se alt. Mørkes var han skabt af, født af,
opvokset af.

Sean trådte væk fra trappen og stod nu midt på en mørk, slidt og ødelagt perron. Han så bare rundt med sine brune øjne der næsten skar gennem mørket, han så godt i mørke, det hørte til når man var vampyr.
Han havde nogle sorte bukser på og en hvid skjorte der var åben oppe ved halsen, her blev afsløret en halskæde med en lille økse i. Nogle sorte sko.
Han lod hånden glide gennem sit lidt længere end skulderlange, mørkebrune hår. Blødt og elektrisk.
Han lod armene glide ned langs siden og så sig omkring. Rotter. Der var masser af rotter og sikkert også andre ulækre kryb. Han gik lidt frem ad og trådte i en vandpyt. Han vrissede lidt på næsen af lugten, fugtigheden, hernede.
Han så hurtigt til siden da noget larmede, men det var bare en af de fattige der sad op af væggen lidt derfra.
Han fortsatte, han havde ingen grund til at være her, her var klamt, men alligevel var han lidt nysgerrig...Og der var et par dusørjægere der havde været lidt for nærgående. Han gad ikke slås vis han kunne undgå det, det kunne alle andre gøre. Dog betød det ikke at han var svag. Han fortsatte ud i mørket...

Den lyd Demetri havde hørt var Sean, han kiggede nu frem og
kunne se at der kom en gående imod ham, selv sagde han intet
hvis personen ville noget sagde han vel noget, han stak tungen
ud her lugtede af død og rotter, og af andre væsner. men den
lugt var svag på grund af den stærke lugt af fugt og andet
der ikke var så lækkert fra de fattige mennesker.

Han strakte sig let og så en person nede på sporet. Der var vel heller ingen toge at frygte for. Lugten af djævel mødte ham og han stoppede kort op. Djævel, det var anden gang inden for kort tid han havde mødt en djævel. Ret underligt, normalt mødte han så godt som ingen, kun en gang i mellem med års mellemrum. Men nu var han heller ikke i byen eller her så tit. Han begyndte at gå igen, ligeglad. Han havde intet ærinde med en djævel, intet ærinde til nogen som helst faktisk. Han gik her bare. Han fortsatte ned af en lille trappe og ned på jorden hvor man kunne følge sporet gennem en lang, mørk tunnel. På et tidspunkt ville han møde en perron igen, dog var det ikke til at vide hvad man mødte på vejen. Han begyndte dog at gå den. Jorden var lettere sumpet, fuld af det ukrudt der nu alligevel kunne vokse der.

"Pas dog på" lød det i det samme da Sean og Demetri var ved at gå ind i hinande,
Demetri kiggede på ham som var han åndssvag, "fjols" sagde han og vendte sig
om for at gå videre, *Fucking vampyr* tænkte han og rystede på hoved, kongen
skulle dø for det han havde gjort mod Demetri og hans søster.
Han sukkede men stoppede så op da han kunne mærke noget særlig ved denne
vampyr * en royal* sagde han og stirrede med lyn tilbage, "Hey du der"
sagde han og stirrede bare med sine metalliske grå øjne på vampyren.

Han havde ikke været ved at gå ind i ham, ihvert fald ikke fysisk, hans syn var godt og han havde både set og lugtet ham der hvor han havde siddet. Men det havde alligevel været for tæt på for djævlen. Synd. så måtte han jo flytte sig. Han overvejede bare at fortsætte, i teorien havde han jo lige fornærmet ham, men han lod sig ikke så let mærke med ord.
Han stoppede op og drejede sig let mod ham, ventede bare på at han kom med sit ærinde så han kunne komme videre.

Ja den royale vampyre havde ikek gået ind i Ham, men faktisk
havde Demetri bare lyst til ballede og følt at denne triste vampyr
havde været for tæt på ham. han stak hurtigt tungen ud i et kort
sekundt. Han gik nu helt hen til ham, "Hvad tror du sådan en som dig
laver her" sagde han og kiggede op og ned af ham i bestydning af
at han ikke passede til her, "Tror du ikke du er lidt forkert på den"
sagde han så og stirrede på vampyren, der var mørkt der nede
men djævle var også et mørkes væssen og kunne se i mørke selvfølge
var vampyr de beste det ville selv Demetri indrømme.

Denne djævel var ude på ballade og skulle nok sørge for at få det. Eller prøve på samme. Sean forblev rolig mens han så på ham, hans fornærmende ord gled gennem det ene øre, blev registreret og gled ud af det andet...Uden virkning specielt.
Han overvejede sine ord så det virkede som om han slet ikke ville svare.
"Jeg kunne jo spørge hvad du laver her selv?" sagde han så, besluttet for at kaste bolden tilbage.
"Umiddelbart har vi begge lige ret til at være her og intet sted har jeg ret til at fortælle dig hvorfor jeg er her" det hele blev sagt roligt, dog fornemmede man en svag fornemmelse af modvilje. Han forventede bare at djævelen ville angribe. Faktisk ville han blive mest overrasket vis djævlen forholdt sig passivt.

Han grinte lidt med en metallisk grin som ville gøre ondt i ørende på et menneske.
Han stoppede grinet bradt, "SÅdan nogen vampyrer som dig burde ikke være her,
det ikke lige jeres standdart" sagde Demetri overlegent til Sean, "oG Tro mig vi er
ikke særlig mange der bryder sig om jer" sagde han og trykkede sig truende fremad
imens han sagde disse ord. Han øjne kiggede rundt i den dovne vampyrs ansigt.

Han så lidt på ham med løftede øjenbryn.
"Tænk, det havde jeg ikke gættet...Men hvad der r mere er interessant er hvorfor?" sagde han, den eneste grund han lige kunne hive frem var kongen. Royale vampyrer var tit med kongen. Men det ville være urimeligt at dømme ham som kongens mand. Han hade aldrig set ham og havde holdt sig neutralt i denne lille krig i en del år. Faktisk kom han kun til byen for at lege lidt, lege med alle de mennesker der næsten havde glemt de små historier om et dyr der gjorde dit og dat. Nu han huskede tilbage...Han hev sig ud af sine tanker, efterhånden faldt han alt for nemt i staver fordi han tænkte.
Men pointen var at han ikke havde noget med krigen at gøre...Endnu. Hverken kongen eller modstanden.

"Grunden" sprugt ehan sarkastisk, "fordi sådan nogen som jer, fucker på alt
det vi andre bygger op, som var vi slaver" sagde han og væssede, det lød som metal
der blev slebet mod hinanden. Han så vredt på ham, "Hvem er du " sprugte han så,
han stak tungen ud i 30 sekundter fort at lugte ordenligt til vampyren, og igen kom
den ind som en lydig hund.

Han løftede endnu en gang sine øjenbryn. Hvad snakkede denne djævel om? Hvad havde han været med til at ødelægge som denne djævel åbenbart holdt af? Han havde ikke ødelagt noget i århundreder. Andet end folks liv. Men det kunne også bare være en generel had til alle vampyrer.
"Mit navn vil ikke gør dig klogere på hvem jeg er" sagde han roligt og så lidt på djævlen.
"Og jeg aner ikke hvad du mener med at jeg er med til at ødelægge alt som i bygger op" Han følte sig mere rolig nu, måske var det et trick, måske ikke, men han følte ikke djævlen ville angribe lige nu, måske lidt senere når han var løbet tør for ord.

Denne gang da Demetri stak tungen ud hvislede han svagt, "Forklar mig" sagde hun surt,
"Du er en royal vampyr hvilket med sige at ligemeget hvad er du en af kongens, du stytter
ham også selvom du ikke ved en skid" han så stadig vrd og koldt på Demetri vampyr.
Han var enden dum eller også havde han ikke lavet noget som helt til at gøre sig fortjent til
denne rang han var. Han vissede stadig da han stoppede med at snakke.

Aha. Han havde gættet rigtigt.
Han grinte svagt og så roligt på djævelen.
"Ja, jeg er royal, om jeg er med kongen kan diskuteres, jeg ville selv kategorisere mig som neutral i jeres lille krig" sagde han, bevidst om at djævlen nok ikke ville tage sig af det. Han flyttede vægten fra det ene ben til det andet og bemærkede en rotte der løb forbi dem. Han kom til at tænke på hvilket ubekvemt sted de stod.

en slags væssen eller brummen kom fra Demetri, "hvis du virkelig er så neutral
hvorfor kalder du dig selv Royal" hans tunge slikkede ham rundt og munden, men
denne gang blev den ude, Hans tunge blev længere og kom næsten helt hen til Sean's
ansigt, han duftede til ham, han var mindsanten en vampyrer og han havde mødt andre lige
som Demetri.